Åh hvor skal jeg starte med hele historien omkring min overbo, vand i lejligheden og den affugtning vi måtte sætte op. Okay, for lige omkring to uger siden, fik jeg et ubehageligt telefon opkald mens jeg var på arbejde. Det var min udlejer, som ringede for at fortælle at der var rendt vand ned i vores lejlighed fra overboens badeværelse. Eftersom hverken min kæreste eller jeg var hjemme, havde gjort sig den ulejlighed at lukke sig selv ind vores lejlighed, og det er jeg ham egentlig rimelig taknemmelig for.
Når lejligheden sejler – bogstaveligt talt!
Som I nok kan forestille jer, så er det ikke særlig rart at modtage sådan en besked fra sin udlejer. Heldigvis havde han været nede i lejligheden og taget det værste. Nu skal jeg også passe på at jeg ikke bliver for dramatisk med overskriften til dette afsnit. Vores lejlighed sejlede heldigvis ikke i vand. Det var ‘kun’ gået ud over en del af vores stue, og heldigvis ikke i så store mængder at det flød med vand.
Det var primært gået ud over nogle af mine studiebøger og min computer. Dog var gulvet og flere af vores møbler og ting ganske fugtige, og så snart der er rendt vand ned mellem revner osv, så er der stor risiko for skimmelsvamp. Derfor kørte vi også med det samme ud og lejede en affugter, så vi kunne få affugtning af lejligheden hurtigst muligt.
Affugtning af stuen var den bedste løsning
Vores udlejer anbefalede at vi fik fat i en affugter, så vi hurtigst muligt kunne komme af med det vand, som havde ophobet sig i lejligheden. Hvis først vandet får lov at blive liggende og arbejde sig ned træguld og møbler, begynder det at ødelægge det og danne skimmelsvamp og råd, og det ville vi selvfølgelig gerne undgå. Jeg har hørt mange skræk historier og lejligheder med skimmelsvamp, hvor de bare ikke kunne komme af med det igen. Har du først skimmelsvamp i din lejlighed, kan det ende med at være ganske sundheds skadeligt.
Vi fik i hvert fald sat en affugter op i stuen, så den kunne få suget alt fugten i rummet. Vi har holdt den tændt i dagtimerne, mens vi har været på arbejde, og så haft den slukket om natten, hvilket jeg også vil anbefale, da den larmer utroligt meget. Vi har næsten lige afleveret affugteren tilbage, og indtil videre virker det umiddelbart vil at fugten er væk. Det kan virkelig godt betale sig at leje udstyr hvis du pludselig står og skal foretage affugtning af din lejlighed.