December måned nærmer sig! Med den kommer julesang, julepynt og ikke mindst julefrokoster! Hvis du mangler en venue i København, der har både sjæl og albuerum, så er Marketenderiet det helt rigtige sted! Deres venue er fleksibel i helt uhørt grad og kan tilpasses både de lange og korte gæstelister. Hvordan kan det lade sig gøre? Læs med i blogindlægget, og bliv klogere på den københavnske venue, der flytter væggene!
En helt unik venue i København
Marketenderiet venue i København er beliggende på industriområdet Valby Maskinfabrik og var tidligere kantinebygning for FLSMidths. Efter 2014 blev lokalerne købt af Marketenderiet, og siden da er der sket ting og sager! Indvendigt er bygningen blevet renoveret fra top til tå, men det har stadig bevaret den historiske charme udenpå. Marketenderiet har bibeholdt det store åbne rum med højt til loftet, hvilket gør det oplagt for store selskaber at holde deres fester dér. Men Marketenderiet vil ikke kun være for de talrige. Derfor kan det hele 700 kvadratmeter store lokale opdeles i mindre sektioner. På den måde kan også mindre selskaber få glæde af Marketenderiets unikke bygning, uden at det føles tomt.
Lækker julefrokostmenu efter eget ønske
Selvom Marketenderiet ikke længere er kantinebygning, betyder det ikke, at de ikke stadig kan kokkerere. Marketenderiet har nemlig deres egne kokke og tjenere, som står klar til at tilberede en lækker menu til jeres julefrokost. Der kan være alt fra klassisk smørrebrød til en flerretters menu. Det er helt op til jer. Marketenderiet er også udstyret med en bar, så I kan fyre op under festlighederne med et par bobler!
Venue – ikke kun til julefrokoster
Rigtig mange har efterhånden fået øjnene op for Marketenderiets unikke muligheder. Derfor bliver deres venue i København ikke kun brugt til årets julefrokoster. Stedet er uden tvivl et oplagt sted at holde firmafest, og på grund af størrelsen kan festen sagtens kombineres med en koncert. Marketenderiet hjælper gerne med lys- og lydopsætning og har gennem årene haft flere popstjerner til at spille på scenen. Stedet er dog ikke kun til for fest og ballade. Marketenderiet lægger også gerne lokaler til faglige arrangementer såsom konferencer, møder, produktlanceringer og messer. Her er det særligt fordelagtigt, at stedet er så stort. På den måde kan der både afholdes ét stort arrangement i ét rum, eller rummet kan opdeles i flere små, hvis der er brug for forskellige ”scener” eller talesteder.
Har du brug for hjælp til at planlægge eventet? Så læs med her!
